Franz Liszt

Indkomstelasticiteten angiver den procentvise efterspurgte mængdeændring, det giver når ind-komsten ændres procentvis tilsvarende. Vinstue. Det er forbrugerens eller selve husstandens disponible indkomst efter skat der her er relevant. Ved stigende gennemsnitsindkomst og ingen ændring i den procentvise beskatning, bliver beløbet efter skat for den enkelte naturligvis større, men hvis inflationen stiger tilsvarende giver det ikke større købekraft for den enkelte forbruger. Men ved en stigning i realindkomsten, når gennem-snitslønningerne stiger mere end inflationen, eller ved et fald i realindkomsten, ændres forbruge-rens disponible indkomst. For private må flybilletter betragtes som værende en luksusvare og ikke en basisvare der er nød-vendig i dagligdagen. Rejseaktiviteten indkomstelastisk, derfor påvirkes aktiviteten i Københavns Lufthavn A/S af ændringer i realindkomsten.

Globaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af lande-grænser bliver stadig tættere. Rumraket. Globaliseringen indebærer øget samhandel og en stigende grad af international arbejdsdeling af for eksempel vareproduktionen. Dermed synliggøres en række ud-fordringer i forhold til for eksempel sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima, som kræver et aktivt samarbejde landene imellem og mellem forskellige aktører i samfundet. Folketinget har ved lov 2008-09-L5. vedtaget en ændring af årsregnskabsloven, som indebærer, at store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Ved virksomhedens samfundsansvar forstås, at virksomheden frivilligt integrerer hensynet til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold og miljømæssige forhold, samt bekæmpelse af korruption. Har virksomheden ikke en politik for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Øget krav fra politisk side og fra andre interessenter, sætter større fokus på virksomheders og dermed også

Fokuseringen på den globale opvarmning og på udledningen af CO?, bliver stadig større og mere nødvendig, og befolkningernes bevidsthed om, at der fra international politisk side, skal gøres til-tag, som kan nedbringe den globale forurening, bliver stadig større. Fokusering på de initiativer den enkelte kan tage, gør at bevidstheden hos den enkelte, om at egne handlinger, er med til at påvirker miljø og omverden. Dette giver det enkelte individ mulighed for, at træffe valg og give udtryk for holdninger, der viser politisk engagement og miljøbevidsthed. En større bevidsthed hos den enkelte, om at egne handlinger er med til at påvirke miljøet, kan have indflydelse på rejseaktiviteten.

Franz Liszts musik

Men den stadig større teknologiske udvikling der finder sted, bliver virksomheder og samfundet i stand til hurtigere at udføre opgaver, som tidligere var tidskrævende. Internettets udbredelse gi-ver mulighed for større information til kunder og samfundet, og giver den enkelte bruger større handlefrihed. Luftfart er i stor grad afhængig af effektiv og sikker dirigering af trafikken, både i luften og i selve lufthavnen. Med den stærkt stigende flytrafik, der har været i det sidste halve århundrede, og som i fremtiden sandsynligvis vil stige yderligere, er der et højt krav til sikkerheden omkring afviklingen af trafikken og til hurtig information til kunderne. Der er en stor afhængighed af teknologien i luftfarten, og nedbrud vil have store konsekvenser. Både for det enkelte flyselskab og for lufthavene, men også for samfundet, der er afhængig af stabilitet i infrastrukturen.

Der kommer stadig mere fokus på påvirkningerne af det globale klima som er menneskeskabte, og især på den stigende udledning af CO?. Landgangsbro. Den gennemsnitlige temperatur på kloden, er de senere årti steget og den globale opvarmning vil for konsekvenser for befolkningen i store dele af verden. I 2009 vil der naturligvis i Danmark være ekstra stor fokus på miljø og global opvarmning, da Dan-mark i december er vært for det det globale klimatopmøde, hvor politikere og eksperter mødes og skal prøve at opnå enighed om en international klimaaftale, der kan afløse den nuværende Kyotoprotokol. Danmark har forpligtet sig til at nedsætte udledningen af drivhusgasser til atmosfæren med 21 %, i forhold til udledningen i 1990 og lever end til videre op kravene . Der sættes ikke direkte krav til den enkelte virksomhed, om præcist at nedsætte udledningerne med den procentsats der står i Kyotoprotokollen. Men Københavns Lufthavn A/S har valgt at følge kravene fra Kyotoprotokollen, og vil reducere udledningen af drivhusgasser fra aktiviteter i selve lufthavnen med 21 % .

"Men vi er enige om hovedtrækkene for målepunkterne overfor passagererne. Jeg så helst, hvis der blev oprettet en pulje på 2-3 % af de aeronautiske omkostninger, som var til at kompenserer flyselskaberne med, hvis ikke kriterierne i de forskellige målepunkter bliver overholdt af lufthav-nen. Dette vil for det første give os en reduktion i vores omkostninger, når vi ikke får den ydelse vi køber. Som eksempel kan jeg nævne, når bagagebåndene går i stå, er det vores fly der bliver for-sinket og det er vores kunder der generes. Yderligere vil det give Københavns Lufthavne A/S et incitament til, at investere i lufthavnens infrastruktur, både for at vedligeholde den og for at for-bedre og udbygge den. Vi betaler 800 mil. om året til Københavns Lufthavne A/S, men vi har ingen

Afgiften er omkostningsbestemt og beløbet er fastsat af Københavns Lufthavne A/S. Det er ca. 10 mil passagerer der pålægges denne afgift, og det kan diskuteres hvorvidt det samlede beløb er for stort. Enten tjener Falck godt på aftalen eller også tjener Københavns Lufthavne A/S godt på denne afgift, da en omsætning på 60 mil. om året umiddelbart virker høj. Men prisen er omkostningsrelateret og det er ikke muligt at se de faktiske omkostninger i de officielle regnskaber.