Andante

Andante er en musikalsk tempoangivelse, der betyder roligt gående; anvendes hyppigt i langsomme satser i sonater, symfonier osv., som derfor også betegnes andante. Nuancer i tempo og karakter forekommer som fx andante sostenuto (ret langsomt), andante con moto (ret bevæget) og andante cantabile (med vægt på det melodiske).

Kantate

Genre inden for vokalmusikken, opstået i Italien i begyndelsen af 1600-t. som en videreførelse af det italienske modstykke til den franske chanson, canzona. Italienerne skelnede mellem en instrumental type, "canzona sonata", som blev forløber for sonaten, og den vokale "canzona cantata", der efterhånden blev en selvstændig musikalsk udtryksform.

Koral

Betegnelse for den gregorianske sang, siden 1500-t. tillige betegnelse for den lutherske kirkes menighedssang og i snæver forstand dennes melodier.

Partita

I barokken en musikalsk komposition i et antal ensartede dele. Flertalsformen partite betegnede variationer over en ostinat bas, en lied eller en koralmelodi, fx Johann Sebastian Bachs koralpartitaer for orgel.
Efter 1700 blev partita eller partie tillige anvendt om suite.
Bachs Clavier-Übung I (1726-31) omfatter seks partitaer for cembalo, og desuden skrev han tre partitaer for soloviolin (ca. 1720).

Rondo

Siden barokken en musikalsk formtype, som indledes og afsluttes med en ritornel (fr. refrain), der tillige forekommer undervejs, hver gang i samme toneart. Mellem ritornellerne høres kontrasterende mellemspil (episoder, couplets) i andre tonearter. Skematisk udtrykt er rondoens form ABACAD ... A. Rondoer af denne type indgår ofte i barokkens suiter og som finalesats i klassikken og romantikken. Den modulerende rondo er kendetegnet ved, at kun første og sidste ritornel står i hovedtonearten, mens de mellemliggende transponeres til andre tonearter. Denne type blev efter 1700 udviklet af Vivaldi, hos hvem den spiller en fremtrædende rolle, især i koncerternes hurtige ydersatser. Wienerklassikerne forbandt rondo og sonateform i den såkaldte sonaterondo, hvori første episode forekommer to gange: ABACABA.

Staccato

Musikalsk betegnelse for en artikulationsmåde, hvorved en tone spilles kort og tydeligt adskilt fra de andre toner. Staccato angives med et punkt eller en kort lodret streg over noden. Staccato er det modsatte af legato.